Få masser af frisk bjergluft på rejser til Schweiz. Med eller uden ski. Rejser & Ferie tager dig med til landet, hvor du kan jodle frit i de betagende alper.
Er det naturen der trækker, så er Schweiz stedet. Naturskønne Schweiz er et sandt mekka for skisports-entusiaster og andre friluftsmennesker. I Alperne har du alle muligheder for at holde aktiv ferie.
Forbundsrepublikken Schweiz har 26 selvstyrende kantoner og 7,5 mio. indbyggere. Officielle sprog i det 41.285 km2 store land er tysk, fransk og italiensk. Hovedstaden er Bern.
Schweiz består af floder, dale og bjergkæderne Jura og Alperne. Imellem de to er et smalt plateau, hvor hovedparten af indbyggerne bor. I de schweiziske alper finder du de bedste skisportssteder. Om sommeren kan man spænde skiene af og vandrestøvlerne på og nyde de betagende landskaber.
Schweizisk mad er inspireret af nabolandene Tyskland, Frankrig og Italien. Menuen byder på oste, fisk, pølser og kødretter – foruden den berømte chokolade og de gode vine.
Vejret er ikke det mest stabile. Nord for Alperne er klimaet som i Nordeuropa og sydfor som i Middelhavslandene.