Der kan være varmt i Rom, meget varmt. Vand kan være svært at finde så husk at medbringe en god flaske til ferien.
Rom er ikke bare hovedstaden i Italien. Der gemmer sig faktisk også et helt land inde I Rom. Nærmere betegnet Vatikanstaten. Et meget lille land, midt inde i en større storby. For Rom er Italiens mest befolkningsrige by med 3,5 millioner mennesker. Alle samlet på et forholdsvis stort areal på 1.285 km2. Rom kaldes også Den Evige Stad, og er bygget ovenpå syv høje, som samtidigt er delt i to med floden Tiberen. Rom er Italiens administrative, kulturelle og religiøse centrum og er ofte kendt som Europas smukkeste by – med god grund med den store og rige arkæologiske og kunsthistoriske arv, sine museer, flotte parker og haver, statuer og smukke bygninger. Størstedelen af befolkningen er overvejende katolikker, mens de fleste taler italiensk.
Det er intet problem, at køre til Rom. Alle Europas motorveje fører nærmest til Rom. Og når man kommer fra Danmark, er det oftest bare en 15 timers køretur, også burde man være ankommet til Rom i god behold. Det er en rejse på knap 2.000 kilometer. Dog skal man lige have med i overvejelserne, at parkering kan blive et problem når man ankommer til Rom. Så kan det i stedet være en fordel, at tage flyet til Rom.
Med fly lander man enten i Leonardo da Vinci (også kaldet Fiumicino) eller Campiono og herfra går busser og tog ind til centrum. En flyrejse til Rom ligger i prisklassen mellem 1.500 til 1.800 kr. i højsæsonen. Derudover findes der tog- og busrejser til den italienske hovedstad – man kan arrangere rejsen selv eller evt. kontakte et rejsebureau og høre nærmere.
Når man så først ankommer til Rom, kan byen bedst opleves på gåben. På grund af det forholdsvis lille centrum Rom har, er der derfor meget trangt, når det kommer til biler og cyklister. Desuden får man også den bedste oplevelse af de mange seværdigheder, ved at gå fra den ene til den anden. Man finder lettere de små stræder, hvor skolebørnene strømmer ud og skaber trafikprop, og ved at følge sit eget (gå)tempo bliver der også tid til at gå i butikker, stoppe på små caféer og opleve gadernes travle liv. Vil man alligevel længere omkring, er der dog mulighed for at tage bussen – der dog som regel er tætpakkede – sporvogne, elektriske minibusser eller metroen, Metropolitanas. Endelig er der taxaerne, der koster ca. Det halve af herhjemme.
Man er selvfølgelig også dækket ind i Rom, med det gule og blå sygesikringskort. Desuden er der dog ikke nogle nævneværdige sikkerhedsrisici ved at bevæge sig i Rom.