Miami
Endnu en spændende destination at besøge i USA er Miami.
Dejlig varme og fristende, brede strande er svære at modstå. Kølige drikkevarer, smukke kvinder og masser af fest tiltaler de fleste, men Miami byder også på mange andre ting.
I Miami finder du bla. Miami Beach – der uden sammenligning er den største attraktion – og her kan du gå op og ned af den legendariske Board Walk. Ocean Drive er stedet, hvor man kan vise sig frem, men det er mindst ligeså hyggeligt at besøge en af de små fortovscaféer.
Little Havana er stedet, hvor eksilcubanerne holder til grundet Floridas tætte placering på Cuba. I dette område bor der cirka 650.000 cubanere, og hovedgaden
Calle Ocho byder på masser af cubanere, små kaffehuse, restauranter og folk, der spiller spil. Man bør dog være forsigtig i nattetimerne, da området har et lidt plettet ry.
Coral Gables er endnu et spændende sted at besøge. Rigmanden George E. Merrick drømte i 1900-tallet om at skabe en by i byen med masser af butikker, kirker og skoler. I 1920 blev drømmene ført ud i livet, og i dag kan du opleve mange eksempler på disse huse.
På hovedgaden Miracle Mile findes der flere eksklusive butikker samt fire flotte byporte.
Coconut Grove ligger ikke langt fra Coral Gables, og i 60’erne og 70’erne var det et populært sted for hippier og intellektuelle, men i dag er det et tip-top moderne sted med masser af fest og bla. to store shoppingcentre med restauranter, biografer, barer og spillesteder samt caféer og gallerier.
Sker der ikke nok på Miami Beach, kan det være nærliggende at tage til Coconut Grove.