Los Angeles er lig med Hollywood!
Hollywood Boulevard med de mange stjerner i fortovet er et must samt et besøg i Kodak Theater, hvor Oscar-statuetterne hvert år bliver uddelt.
De mondæne butikker på Rodeo Drive i Beverly Hills er stedet, hvor tingene for alvor koster, og ønsker du at komme tæt på stjernerne, kan du bestille en guidet tur med Starline Tours.
Venice Beach er stedet, hvor du finder det, der er meget tæt på, hvad du har set i serierne Beverly Hills 90210 og Baywatch. Der er smukke mennesker, der kommer løbende på rulleskøjter eller skateboards, og længere mod nord finder du Santa Monica, der er et mere mondænt kvarter.
Universal Studios er stedet med underholdning og oplevelser i den helt store skala. Her finder du en film- og temapark, hvor du fx kan opleve Arnold Schwarzenegger i Terminator 2, eller tage på en nostalgisk rejse tilbage til 80’erne i Back To The Future.
Bilernes by – Los Angeles er lig med trafikkaos. Du bør undgå hovedvejene i perioden mellem kl. 7 og 9 og mellem kl.15 og 18.