Rejse til Geneve? Med Rejser & Ferie starter ferien perfekt.
Geneve er en behagelig storby med en kosmopolitisk og international atmosfære. Her leves det gode liv på bredderne af Rhône-floden.
Geneve huser mere end 200 internationale organisationers hovedkvarterer, bl.a. FN´s europæiske afdeling. Det sætter sit præg på byens indbyggere, hvor omkring en trediedel af de 180.000 er udlændinge. Geneve ligger i det vestlige Schweiz i kantonen af samme navn. Byen ligger ved foden af bjergene og deles af floden Rhône. Centralt i byen ligger desuden landets største sø, Lac Léman.
I internationale Geneve finder du mad fra alle verdenshjørner – også schweizisk mad med typiske ingredienser som ost, fisk og pølser. Drik lokale vine til og slut eventuelt af med den gode schweiziske chokolade. Tag en slentretur langs søen Lac Léman. Andre attraktioner er Skt. Peters-katedralen, Promenade des Bastions, smukke Jardin Anglais, shoppingområdet Carouge og FN-bygningen.
Geneve har et mildt centraleuropæisk klima med relativt lidt nedbør på årsbasis. Gennemsnitlige temperaturer i januar er 2,6 grader – og i juli 23 grader.
- Andre populære rejsemål i Schweiz: