rejs til Krakow, og få de kulturelle oplevelser serveret lige for næsen af dig.
Er du til kultur, er Kraków det rette rejsemål. Byen har en unik samling af kulturmindesmærker og kunstværker, som har sikret den en plads på Unescos liste over verdens betydningsfulde steder. Med sine 741.000 indbyggere er Kraków den trediestørste by i Polen. I perioden 1038-1596 var byen landets hovedstad i stedet for nuværende Warszawa. Kraków regnes dog som landets kulturelle og handelsmæssige centrum. Kraków ligger i den sydlige del af Polen og er hovedstad i delstaten Malopolska. Byen ligger ved floden Wisla. Nordvest for Kraków er terrænet bakket med hvide klipper fra Jura-tiden, kaldet Jura Krakowsko Czestochowska.
Smukke Kraków har masser af seværdigheder. Centralt ligger torvet Rynek Glowny med markedshallen Sukiennice. Gå også tur i det jødiske kvarter, Kazimierz, hvor Spielberg-filmen “Schindlers liste” blev optaget. Besøg Maria Kirken og byens 15 øvrige kirker, kongeslottet Wawel m.m.
Det er let at finde en god restaurant med et varieret menukort i Kraków. De fleste steder kan du prøve gamle polske specialiteter som Bigos-stuvning (surkål med kødstykker) og Zur Sop (en syrlig suppe).
Temperaturerne er ret konstante i Kraków, hvor de daglige temperaturer en stor del af året når op omkring 20 grader. Vintrene er dog kolde med typiske temperaturer omkring og under frysepunktet.
- Andre populære rejsemål i Polen: