Snup en gourmetbid af den appetitlige by Bologna, der regnes for Italiens højborg indenfor fødevarer.
Bologna i Italien er et godt udgangspunkt for en ferie i Italien. Det ligger omkring 100 Km fra kysten og kun ca. 75 km fra Firenze.
Italiens gastronomiske hovedstad. Sådan kaldes Bologna. Du kan spise løs af de lækreste italienske specialiteter i byen med det internationale studiemiljø – måske efterfulgt af lidt sightseeing blandt pittoreske historiske bygninger.
Bologna er hovedstaden i Emilia-Romagna regionen i det centrale Italien. Den har i alt 370.000 indbyggere. Byen blev anlagt i år 534 f.kr. og kom i det 16. århundrede under Pavestaten. Bologna er et trafikalt knudepunkt for det nordlige Italien. Her krydser Po-slettens øst-vestgående motorvej den nord-sydgående. Bologna har desuden sin egen lufthavn, og fra byens banegård kører tog til hele landet døgnet rundt.
Bologna er hjemby for verdens ældste universitet, og en gåtur i det gamle universitetskvarter er en oplevelse. Besøg desuden Basilica di San Petronio, Fontana del Nettuno og Palazza Communale m.m. Mortadella-pølse, den perlende Lambrusco-vin og den klassiske lasagne stammer fra Bologna. Hele regionen er kendt for høj gastronomi og gode råvarer som parmaskinke, parmesanost og balsamico.
I Bologna og resten af Emilia-Romagna regionen er vintrene generelt milde og relativt korte og somrene varme og hede. Mest behageligt er klimaet om foråret.