Rejser til Holland – ferien starter hos Rejser & Ferie, allerede når I bestiller flybilletten.
Tag afsted til Holland, det flade land midt i Europa og oplev fantastiske Amsterdam med de mange seværdigheder.
Stik i træskoene og snup en tulipan. Så er du klar til at opleve farverige Holland, der lever flot op til alle forventningerne. Udenfor byerne er landskabet smukt, fladt og fyldt med blomstermarker, møller og diger. Amsterdam er hovedstaden i Holland, der er et monarki og samtidig et af verdens tættest befolkede lande. Her deles ca. 16 mio. mennesker pladsen på de 41.500 km2. Holland ligger midt i Europa med Belgien og Tyskland som naboer. Mere end en trediedel af landet ligger under havoverfladen og er tørlagt med dæmninger.
Der er mange attraktioner at tage fat på under ferien i Holland, ikke mindst i hovedstaden Amsterdam. Tag en slentretur langs kanalerne eller indloger dig på en husbåd. Det frække Red Light District er et besøg værd, ligesom Anne Franks hus eller et af Amsterdams museer.
Hver hollandsk region har sine specialiteter, hvor fisk dog som regel indgår. Sild i alle afskygninger er altid populært. Eksempler på lokale specialiteter er kylling i ølsovs og grillet gedeost.
Med sin placering har Holland et moderat kystklima. Her er somrene generelt kølige og vintrene generelt milde.